Aktivitetskalender
 


Rideskole:

På Lime Østergaard ønsker vi at opbygge en privat rideskole, hvor vi vil lægge stor vægt på dyrevelfærd
og sikkerhed, og i undervisningen vil kendskab til og respekt for dyrene vægte højt.

Vores ønske er, at dyr og mennesker befinder sig godt på vores rideskole. Undervisningen vil hovedsagelig være baseret på børn og unge, herunder specialklasser og handicappede. En lektion vil vare 1,5 time, og der vil max. være 6 elever på hvert hold.
Der vil også blive tilbudt undervisning for voksne førstegangsryttere og ryttere, som ikke har været aktive i en årrække, men gerne vil genopfriske dette.

Af andre aktiviteter ville der kunne være juletræsfest, hestehyggedage, små konkurrencer på lavt plan, ridelejr i sommerferien, kurser i eks. horsemanship, røgt og pleje o.s.v.

Visioner:

  • At skabe en kombination af hestepension, rideundervisning, turridning og evt. stutteri.
  • At tilbyde optimale forhold for heste og ryttere med stor vægt på dyrevelfærd og sikkerhed herom.
  • At skabe et sted, hvor kendskab til omgang med og respekt for dyr vægter højt i undervisningen.
  • At skabe et sted, hvor dyr og børn og voksne befinder sig godt, skabt gennem bygningsstruktur, indretning, materialevalg, beplantning og dyrkning af tilhørende arealer.
  • At give familien Schmidt et godt og aktivt liv med dyr og mennesker omkring sig.

Priser:

Samlet pris for en lektion om ugen er

Hverdagshold børn: 85 kr. pr. lektion (afregnes kvartalsvis)

HVerdagshold voksne: 100 kr. pr. lektion (afregnes månedsvis)

Trækkehold 0-7 årige: 45 kr. pr. lektion/barn (der betales en måned forud)

Turridning voksne øvede: 75 kr. pr. tur

Enkelte undervisningstimer: kr. 175,00 pr. time

En prøvetime koster 45 kr. for trækkehold og 85 kr./100 kr. for de andre hold.

Uanset hvilket hold man er på, er alt forudbetalt.

Der refunderes ikke ved vejrlig eller sygdom.

 

 


Vi følger skolens (Ådalsskolens) ferie- og fridage og holder kun åbent efter aftale i disse perioder.

Er der foreslag til lektioner på andre tidspunkter end dem, der fremgår af aktivitetskalenderen, så sig til og vi ser, om der kan samles et helt hold hertil.

Alle hold kræver tilmelding senest en uge før deltagelse. Der skal være mindst 3 ryttere, for at et hold kan oprettes. For alle hold gælder, at der skal forudbetales før start af nyt kvartal/ny sæson.

Vi rider udendørs uanset vejr eller årstid, undervisningen bliver kun aflyst, hvis banen skulle stå under vand, is eller sne, eller hvis jeg selv evt. er syg.

Hvad kræver det af udstyr at gå til ridning hos os?

Først og fremmest kræver det en hjelm, der sidder godt fast på dit hoved.
Om det er ridehjelm eller cykelhjelm er op til dig.
Af fodtøj foretrækkes sko eller støvler med en lille hæl. Det kan ikke undgåes, at du af og til vil blive trådt på en tå (det er jo levende dyr, vi har med at gøre), - kun hvis du har sikkerhedsfodtøj på, kan det undgåes.
Sandaler er IKKE tilladt.

Husk at al ophold og færden på Lime Østergaard helt og aldeles foregår på eget ansvar.

Heste ved Lime Brugs


Heste ved Lime Brugs

 

 
         
Forsiden Rideskole Hestene Fotogalleri Kontakt Transport af heste Links Hvem er vi Opstaldning PIT hegn Ridelejr 2012